Loading...
Om Virkeværk2018-08-20T23:39:34+02:00
PLANTELEG
VIRKEVÆRK udspringer af en idé, der opstod i 2013, da 5 mennesker, der ikke kendte hinanden endnu, blev enige om at de havde brug for mere grønt i deres liv. Idéen voksede og blev til byhaveforeningen Dyrk Vejle, og mundede siden også ud i virksomheden VIRKEVÆRK.
Og siden er der vokset meget ud af den tanke. Og det har vist sig at være meget mere end bare højbede med jord og planter. Imellem højbedene voksede der venskaber, fællesskaber og store tanker. Og menneskerne voksede med. Vi mærkede, hvordan det grønne og jorden under neglene ændrede og forbedrede vores liv. Vi så, hvordan man bevidst kan ændre et byrum til at indbyde til snak, langsomhed og ejerskab. Det er de erfaringer Virkeværk ønsker at give videre til så mange mennesker som muligt. For det grønne har en fantastisk indvirkning på både det fysiske og mentale klima.

VIRKEVÆRK i byen

VIRKEVÆRKS force er det midlertidige byrum. Hvordan man kan aktivere byrummet og få det til at blomstre. Det kan være i form af midlertidige møbler til events i byen, eller mere permanente byrum i træ og planter. En bar plet i byen, der i samarbejde med beboerne i området skaber en midlertidig oase, med lige netop deres ideer og drømme. Mulighederne er mange.

VIRKEVÆRK i butikken

Planter i butikken på en helt ny måde. F.eks. vedligeholdelsesfri kokedama-kugler under loftet, der sikrer et grønt miljø hele året, uden besværet med at holde skidtet i live. Med kunstige planter behøver du ikke at have grønne fingre.

VIRKEVÆRK i hjemmet

Planter af den nemme, men finurlige slags. Det er hængende kokedama og tropiske, mini terrarier. Det er papirsblomster og store planter. Fælles for det hele er, at det er anerledes, sjovt og nemt at holde i live.

Se de seneste nyheder