Hjem/Lær at lave blomster i papir – Dahlia/georginer
Indlæser Begivenheder
Denne begivenhed er allerede afholdt.

Lær at lave smukke blomster af det lækreste italienske crepe papir

De holder længe og visner aldrig. Du kan gemme dem væk, støve dem af og nyde synet af blomsterne igen. Perfekt til allergikere og dem uden grønne tommelfingre. De har alle fordele fra kunstige blomster, men de er små håndlavede mesterværker, helt uden plastik.

Efteråret er fantastisk med nogle af årets flotteste blomster i fuldt flor. Dahlia er bestemt en af dem allersmukkeste. Det kan være svært at undvære dem, når efteråret går over i vinter.
Men så laver man den da bare i papir!
Tag et billede med af din ynglingsdahlia (hvis du da kan udvælge en) og så laver vi en kopi i papir, der kan pynte hele den mørke vinter.

På workshoppen lærer du at lave dahlia af italiensk crepe papir. De er små kunstværker, men alle kan være med, blot de har lidt fingersnilde og tålmodighed. De holder hele året. Det kræver ingen særlige forudsætninger, for det er slet ikke så svært som det ser ud. Blot du har lysten og en nogenlunde rolig hånd.

Alle materialer følger med i kursusprisen, og du får selvfølgelig både vejledninger og dine færdige blomster med hjem. Alt værktøj kan lånes, men medbring gerne en god papirsaks, hvis du har.

Der serveres kaffe/the og lidt sødt undervejs.

Max. antal deltagere på kurset er 10.
Alder: Minimum 13 år.
Tilmelding: cv@virkevaerk.dk
Betaling ved tilmelding på MobilePay 30277762 eller
kontonr. 7602 0001500665