Indlæser Begivenheder

Lær at lave smukke blomster af det lækreste italienske crepe papir

De holder længe og visner aldrig. Du kan gemme dem væk, støve dem af og nyde synet af blomsterne igen. Perfekt til allergikere og dem uden grønne tommelfingre. De har alle fordele fra kunstige blomster, men de er små håndlavede mesterværker, helt uden plastik.

Der er ikke noget så skønt, som at spotte den første lille gule prik i det vintergrå landskab! På kurset fejrer vi de små forårsbebudere vintergæk og erantis, og fremstiller dem i italiensk crepepapir. Du kan sagtens være med, selvom du ikke har prøvet noget lignende før. De er små kunstværker, men alle kan være med, blot de har lidt fingersnilde og tålmodighed. De holder hele året, så nu bestemmer du selv, hvornår det skal være forår i vindueskarmen. Det kræver ingen særlige forudsætninger, for det er slet ikke så svært som det ser ud. Blot du har lysten og en nogenlunde rolig hånd.

Alle materialer til begge blomster følger med i kursusprisen, og du får selvfølgelig både vejledninger og dine færdige blomster med hjem. Alt værktøj kan lånes, men medbring gerne en god papirsaks, hvis du har.

Det vil være muligt at tilkøbe materialer til yderligere blomster til at lave derhjemme.

Der serveres kaffe/the og lidt sødt undervejs.

Max. antal deltagere på kurset er 10.
Alder: Minimum 12 år.
Tilmelding: cv@virkevaerk.dk
Betaling ved tilmelding på MobilePay 30277762 eller
kontonr. 7602 0001500665

Share This Story!

Titel

Go to Top