KOKEDAMA

Den rette pleje

KO:KE:DA:MA er japansk og betyder “mos kugle”. Plantekugler fra Virkeværk er dog dækket af kokos-fibre, da kuglen så drypper mindre og er lettere at holde pæn.

Med den rette pleje lever din Kokedama længe. De fleste sukkulenter kan nøjes med vand hver 2-3 uge, men nogle planter kan kræve lidt hyppigere vanding. Det er i hvert fald tid til at vande, hvis bladene begynder at blive bløde. Skulle du glemme at vande din Kokedama i et stykke tid, og planten begynder at blive rynket og lidt indskrumpet, så lad den stå lidt længere i vandet, evt. et par dage, og så skulle du kunne få liv i den igen. Det er det, der er så skønt med sukkulenter!

Kuglen er tilsat økologiske kaffeskaller som gødning, et restprodukt fra vores nabo, Aekvatorkaffe. Kaffeskallerne afgiver langsomt næring til jorden. Tilsæt også gerne af og til lidt flydende gødning i vandet, så planten bliver ved med at have lidt at leve af.

1. SÆT I BLØD

Placer kuglen i en skål med vand og lad den suge vandet i ca. 15 minutter.

Tilsæt evt. lidt flydende gødning til vandet.

2. GIV ET KLEM

Tag kuglen op af vandet og klem det overskydende vand ud.
Sæt kuglen på f.eks. et stykkekøkkenrulle.
Så er du helt sikker på, at kuglen ikke drypper.

3. HÆNG OP IGEN

Efter få minutter er din Kokedama klar til at blive hængt op igen